Skovbakken Bears

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Bevar Gejsten - Planlæg sæsonen

Email Udskriv PDF

Det er svært at holde begejstringen oppe gennem en hel sæson. Men du kan planlægge dit instruktørarbejde på en måde, så du undgår de værste nedture.
Man kan ikke være lige oplagt hver uge. Nogle gange glæder man sig til at komme til træning og har forberedt sig godt. Andre gange orker man det ikke.

Du kan selv gøre en indsats for, at det bliver ved med at være sjovt og spændende at være træner. Mange af de situationer, der kan give træneren en psykisk nedtur, kan nemlig tages i opløbet. Hvis man er opmærksom på dem.

Trænerens udfordringer

Hold og træner påvirker hinanden mentalt. Er træneren trist og træt, smitter det af på holdet. Er der en dårlig stemning på holdet, mærker træneren det hurtigt. Derfor kommer man hurtigt ind i en ond cirkel, hvis man mister gnisten.

En hyppig grund til nedture er, at arbejdet som instruktør bliver sovset ind i praktiske opgaver.
I stedet for at koncentrere sig om sin træning, finder man sig selv i færd med at arrangere bus til næste kamp og sørge for vandflasker og førstehjælpskasse.
(Disse opgaver bruger man holdlederen til - derfor, SØRG FOR AT HAVE EN GOD HOLDLEDER)!

Et af de store problemer er ofte, at man kører i sit eget spor. Træningen kører i ring og bliver triviel, og det er sværere end man tror, at bryde sit eget mønster.
Det kan derfor være godt at sørge for, at du selv får udfordringer og inspiration udefra. For eksempel ved selv at være udøver på et hold.

Når motivationen svigter

Når skaden er sket, og motivationen svigter, er der ikke andet at gøre end at gribe fat i problemet.
Tag en pause, når sæsonen er slut
Prøv at træne en anden målgruppe
Få en anden instruktør til at overtage holdet i en periode
Find en permanent trænermakker
Hold Gejsten oppe

Uddelegér alt det praktiske arbejde til forskellige personer på holdet, så du kan koncentrere dig om din træning.
Sørg for at få andre impulser ved at gå til noget andet sideløbende.
Bed dit hold om at tage stilling til træningen med jævne mellemrum: Hvad er godt? Hvad er dårligt? Hvad skal ændres?
Sæt dig nogle personlige mål, og lad eventuelt spillerne sætte sig personlige mål. Diskuter med holdet, hvad holdets mål er – både idrætsfagligt og socialt.

You are here: Forside