Det er svært at holde begejstringen oppe gennem en hel sæson. Ind imellem vil der være nedture, hvor man ikke orker at tage afsted til træning. Men du kan planlægge dit instruktørarbejde på en måde, så du undgår de værste nedture
Man kan ikke være lige oplagt hver uge. Nogle gange glæder man sig til at komme til træning og har forberedt sig godt, andre gange orker man det ikke, og så er forberedelsen noget, der foregår en halv time før cyklen ruller ned mod hallen.
Det er naturligt, at man ind imellem ikke har lyst til at være i centrum. Men som gymnastikinstruktør Grete Carstensen siger:
»Så kniber man ballerne sammen og tager afsted alligevel. Og når først man er i gang, er det sjovt. Man kommer som regel hjem i bedre humør, end man tog afsted i.«
Men hvis ulysten bliver ved, er der grund til at tage den alvorligt. Den gnist, der fik dig til at melde dig som instruktør, skal helst brænde gennem hele sæsonen – både for din egen og dit holds skyld.
Du kan selv gøre en indsats for, at det bliver ved med at være sjovt og spændende at være træner. Mange af de situationer, der kan give træneren en psykisk nedtur, kan nemlig tages i opløbet, hvis man er opmærksom på dem. Og du kan planlægge din træning sådan, at du forbygger dine egne nedture.
Vælg en regering
Hold og træner påvirker hinanden mentalt. Er træneren trist og træt, smitter det af på holdet. Og er der en dårlig stemning på holdet, mærker træneren det hurtigt. Derfor kommer man hurtigt ind i en ond cirkel, hvis man mister gnisten.
En hyppig grund til nedture er, at instruktørarbejdet bliver sovset ind i praktiske opgaver. I stedet for at koncentrere sig om sin træning, finder man sig selv i færd med at arrangere bus til næste kamp og sørge for vandflasker og førstehjælpskasse.
Ejnar Bryld, der er psykolog, landsinstruktør i volleyball og træner i Hammel Volleyballklub, har et bud på, hvordan det kan løses. Han havde sin bedste sæson for nogle år siden, hvor han trænede et damehold i 2. division.
»Det var sjovt og motiverende, og jeg mistede ikke gnisten. Jeg går død, når jeg har for stort ansvar og for mange opgaver, men her uddelegerede jeg alle opgaver:
For at lave noget sjov ud af det dannede vi en regering på holdet. Vi havde en transportminister, som sørgede for busser, billetter og at tjekke tider, en sundhedsminister, som sørgede for isposer, plaster, gazebind osv., både til træning og kamp, en justitsminister, som sørgede for dommerpåsætninger, en vandminister, der havde til opgave at sørge for vanddunke, en sportsminister, som arrangerede træningskampe, og en statsminister, som var holdleder og anfører, og som ordnede det officielle omkring kampen – tog holdsedler med, sagde goddag til dommerne og den slags. Så jeg kunne koncentrere mig fuldstændig om min træning,« fortæller han.
Gør træningen til en udfordring
Begejstringen for trænerjobbet trives bedst, hvis man selv får en faglig udfordring. Man skal forny sig og udvikle sig. Grete Carstensen, der har været gym-nastikinstruktør i Højbjerg Gymnastikforening og hos Århus Studenter Gymnastik, har ikke længere hold, men hun fortæller:
»Som underviser giver du en hel masse af dig selv, og du er nødt til at være oplagt. For mig var det nødvendigt at få nogle impulser et andet sted, så sideløbende med min træning har jeg blandt andet deltaget i danseforestillinger og gået på rep.-holdet. Det gav nye idéer, som jeg kunne bruge på mit hold, og det gav mig udvikling.«
Den metode bruger Peter Ballentin også. Han har været instruktør for rep.holdet og afterrep.-holdet i DGI Midtjylland og har nu et drengehold i Gymnastikforeningen Kvik i Viborg.
»Det største problem er ofte, at man kører i sit eget spor. Træningen kører i ring og bliver triviel, og det er sværere end man tror, at bryde sit eget mønster. Derfor er det væsentligt at gå på et hold, som laver en anden form for gymnastik eller en helt anden idræt, end man selv underviser i. Jeg har gået til aikido, som består af helt anderledes bevægelser, og som er imponerende elegant. Det har jeg brugt i træningen, og gymnasterne syntes godt om det,« fortæller han og fortsætter:
»Holdets reaktion på det, du fremlægger, har en meget stor indflydelse på, om du bevarer begejstringen eller går ned. Hvis holdet viser åbenhed og glæde, bliver du selv inspireret. Det er grunden til, at jeg nu på 7. år har mit drengehold – de er så glade og har så meget energi, at jeg aldrig er gået død i deres træning.«
En enkel metode til at tvinge sig selv ud af vanens spor, er at vælge en anden slags musik til opvarmningen. Det gjorde Peter Ballentin:
»Jeg besluttede, at jeg kun ville bruge det samme musik tre gange i træk. Så valgte jeg en helt ny slags musik. Vi fortsatte med mange af de samme øvelser, men musikken gav mig idéer til nye bevægelser, og det udviklede mig.«
Tematræning
Volleyballtræner Ejnar Bryld gav sig selv en faglig udfordring ved at bygge sin træning op i temaer. Hver aften var delt i 50 procent tematræning, for eksempel servemodtagning, og 50 procent allround-træning. Temaet ændrede han hver måned. Det betød, at der blev ca. otte træningsaftener med det samme tema, og det stillede krav til ham som træner.
»Jeg blev holdt til ilden, og jeg nåede mit program, for jeg havde lavet en stram plan over sæsonen. Min egen faglige udvikling lå indbygget i min struktur over træningen,« forklarer han.
Samtidig betød tematræningen, at der altid var mindst én på holdet, som brændte for lige netop dette tema. Ejnar Bryld havde nemlig bedt sine spillere om at sætte sig nogle personlige mål med træningen. Den spiller, der havde sat sig som mål at blive bedre til servemodtagning, var motiveret og kunne “løfte” de andres
energi.
Sæt mål
Når topidræts-folk føler sig udbrændte og ikke længere har lyst til at træne, kan de tale med en af Team Danmarks idræts-psykologer, for eksempel Freddy Gleisner. Han fortæller:
»Når man er brændt ud, må man analysere sin situation. Noget tyder på, at man brænder sit lys i begge ender. Ofte har folk alt for mange opgaver, som de har påtaget sig for andres skyld. Men nogle gange er det nødvendigt, at tage sine egne behov alvorligt og gøre op, hvad man egentlig vil. Vil jeg det her – og for hvis skyld? Er jeg bange for at stoppe? Hvad er mit eget mål? Vi hjælper folk til at formulere en målsætning, så de kan melde klart ud om, hvad de vil, både overfor sig selv og andre. Så er det også lettere at finde ud af, hvad man egentlig har lyst til,« fortæller han.
Ejnar Bryld, der også er psykolog, mener, at man kan planlægge sig væk fra nedture ved at sætte sig nogle mål, og det gælder både spiller, træner og hold.
»På mit 2. divisions damehold følte vi os som en succes. Vi vandt ikke særlig meget, men spillerne havde sat sig et mål og følte, de udviklede sig, og jeg udviklede mig gennem min tematræning, og det gav en god stemning og et engageret hold,« fortæller han.
Ind imellem holdt Ejnar Bryld spillermøder med holdet, hvor de diskuterede, hvordan det gik med holdets sociale mål, med træningen og med de personlige mål. Og for sjov fik de små opgaver, som at tegne holdets sociale liv. Eller at give det en karakter.
Bed om en reaktion
Ïdrætsfolk er ofte tilbageholdende med at kritisere eller rose træneren. Hvis det sker, sker det skjult og med lav stemmeføring. Men det ville være en god idé at sige det højt, så træneren kunne få noget ud af det.
»Hvis gymnasterne eller spillerne var bedre til at sige “Det var en god aften, fordi...”, ville træneren blive mere motiveret.
De par gange, jeg har oplevet det, har det givet et vældigt input. Vi higer alle efter at få at vide, at det, vi gør, er godt nok,« siger Peter Ballentin og tilføjer, at diskussionen mellem hold og træner er vigtig, også mens det går godt. Mens man har overskud kan man tage den som noget positivt, i stedet for at føle sig ramt og blive såret.
Gnisten gik ud
Når skaden er sket og motivationen svigter, er der ikke andet at gøre, end at gribe fat i problemet. Måske trænger man virkelig til en pause, når sæsonen er slut, eller til at træne en anden målgruppe. Måske kunne det hjælpe, at få en anden instruktør til at overtage holdet i en periode, eller måske skulle man finde en permanent trænermakker.
Det bedste er, at spille med åbne kort overfor holdet. De mærker alligevel, at den dårlige stemning breder sig, og ofte er de ikke selv helt på toppen, for som sagt; træner og hold smitter hinanden. Ejnar Bryld siger:
»Læg det ud til holdet. Hvad gør vi nu for at få træningen til at fungere? Og vær lyttende overfor, hvad de har at sige. Man skal ikke gætte på, hvad de mener, man skal spørge dem.«
Peter Ballentin oplevede situationen, da han begyndte som træner for afterrep.-holdet i DGI Midtjylland for to år siden.
»Der kom fem. Og efter en måned var der stadig kun fem. Jeg gik simpelthen død. Men så sagde jeg til holdet, at det her gik ikke. Så fik vi en lang diskussion om gymnastikken, om træningen og om deres og mine forventninger, og det satte virkelig fut i os. Jeg fik for eksempel at vide, at de gerne ville have mere løb. Min gnist blev tændt igen, og vi sluttede sæsonen med at være 16,« fortæller han.
Gode råd
Uddelegér alt det praktiske arbejde til forskellige personer på holdet, så du kan koncentrere dig om din træning.
Sørg for at få andre impulser ved at gå til noget andet sideløbende.
Bed dit hold om at tage stilling til træningen med jævne mellemrum: Hvad er godt? Hvad er dårligt? Hvad skal ændres?
Sæt dig nogle personlige mål, og lad eventuelt spillerne sætte sig personlige mål. Diskuter med holdet, hvad holdets mål er – både idrætsfagligt og socialt. Fortæl eventuelt foreningens bestyrelse om de mål, holdet har sat sig, så den kan bakke dig op.