Det er nu ved sæsonstarten man skal tage en snak med holdet om hvordan man undgår mobning
Ligesom børnene på sensommerens mange nystartede hold får at vide at de skal kommetil tiden og melde afbud ved sygdom, så bør de også få nogle retningslinier forhvordan de skal opføre sig overfor hinanden når de mødes i klubben. En grundig snak herved sæsonstarten om hvad træneren tolererer og især ikke tolererer kan nemlig lægge enkraftig dæmper på drillerier børnene imellem.
Det forklarer psykolog John Aasted Halse, der som medlem af Børnerådet og formand forBørnenes Vilkår har beskæftiget sig indgående med mobning, blandt andet i denundersøgelse, som Børnerådet offentliggjorde i foråret. Undersøgelsen viste at hvertfjerde barn i de danske skoler bliver mobbet. Det er langt flere end i vores nordiskenabolande, hvor man har en mere offensiv børnemiljølovgivning.
Det er formodentlig ikke hvert fjerde barn i idrætsforeningerne, som bliver mobbet,for her kan børnene - modsat i skolerne - jo bare melde sig ud hvis de ikke kan lidelugten i omklædningsrummet. Desværre, for det er ofte netop de mobbede børn som harallermest brug for at føle sig som en del af det fællesskab der er på et godtidrætshold.
Det er ikke alle former for drillerier man skal gribe ind overfor. Men når det går udover det samme barn mange gange er det mobning, og det kan trække uhyggelige spor ipsyken:
»Folk der er blevet mobbet som børn mangler ofte selvtillid og selvværd. De harbesvær med at knytte sig til andre mennesker fordi de dermed udsætter sig for en farefor at blive udstødt igen, og de har svært ved at tackle situationer hvor de føler, atde skal leve op til andres krav. Og det skal vi jo hele tiden,« siger John Aasted Halse.
»Jeg har talt med voksne mænd som kunne føre deres impotensproblemer tilbage tilbarndommens mobning. At få den op at stå er indbegrebet af at leve op til et krav,kravet om at bevise sin manddom.«
Tegn på mobning
Det er trænerens ansvar at lægge en norm for hvordan man opfører sig på holdet.Selvfølgelig skal børnene have lov til at sige noget til hinanden i kampens hede, menhvis de trækker det med ud under bruseren og med til næste træning, er det et problem.Især hvis det ofte er den samme, det går ud over. Hvis træneren vil gribe ind overformobning, må han eller hun altså have øjne og ører åbne for hvad der foregår bådefør og efter selve træningen. Det hjælper jo ikke meget at Peter ikke drilles påbanen, hvis han i stedet får bank på vejen hjem.
Et barn, der bliver mobbet, viser ofte nogle tegn som træneren kan være opmærksom på:
Det trækker sig fra fællesskabet og bliver indesluttet og tilbageholdende.
Det bliver dårligere til idrætten end det egentlig er.
Det klæber måske til træneren, søger sympati og beskyttelse.
Eller det bliver pludselig aggressivt, er imod alting, slår, råber og tuder.
Ændrer et barn adfærd indenfor kort tid er der noget galt, og så måvi som voksne gribe ind.
Grib ind på stedet
Hvis træneren opdager at et par stykker på holdet driller en anden, må de straks ogtemmelig håndfast have at vide at "dét vil jeg ikke have!" Herefter måtræneren have en snak med både den der bliver drillet, med dem der driller og med demder bare kigger på, forklarer John Aasted Halse.
Den drillede: Vis at du støtter ham eller hende. Snak med ham om hvad han kan gøre:sige "Hold kæft, du skød da også ved siden af sidste gang" eller måske slåigen. Barnet skal opleve at han har træneren i ryggen, når han forsøger sig med de nyemåder.
Mobberne: Forklar at der gælder nogle spilleregler på holdet ligesom der gør påbanen. En af dem er at man ikke må drille hinanden. Hvis det sker igen, bliver de sat afholdet. Gør det, hvis det bliver aktuelt, men gør det med den besked at "du bliverikke sat af holdet fordi du spiller dårligt, men fordi du var en dårlig kammerat."
Tilskuerne: Forklar at alle på holdet har et fælles ansvar for, at det er rart atkomme til træning. Derfor skal de stoppe drillerier. Det virker langt mere effektivt endhvis en voksen blander sig.
Det kunne være dig selv…
Mange af den slags situationer kan afværges hvis man allerede ved sæsonstarten sørgerfor at lægge en norm for opførslen på holdet. Ligesom man forklarer om spillets regler,forklarer man også om reglerne på holdet.
»Rejs spørgsmålet: Hvad skal vi gøre når en spiller har en dårlig dag? Skal vibeskytte ham ved ikke at lade ham spille så længe? Så bliver det acceptabelt at blivetaget af holdet. Men hvad så når han spiller dårligt og alligevel får lov at spille enkamp ud? Lav en aftale om at man ikke driller hinanden med det, for det kunne jo være digselv i morgen!« råder John Aasted Halse.
»Det er også en god idé at holde et møde efter hver kamp og snakke om hvad der gikgodt, og hvad der gik skidt og hvorfor. Så er det overstået, og så behøver man ikkesnakke videre om det bagefter. Her er det trænerens ansvar at børnene lærer at tale omdet på en ordentlig måde. De må gerne sige at de er utilfredse med en andenspræstation, men tonefaldet og ordvalget skal være ordentligt. Hvis ikke det er det, skaltræneren gribe ind og sige "Det dér vil jeg ikke høre på". Det er vigtigtmed klare signaler,« siger han og fortsætter:
»Prøv at dreje "jeg" til "vi" ved at fokusere på hele holdet.Vandt vi fordi Søren scorede tre gange? Det kunne han ikke have gjort hvis ikke den ogden og den havde hjulpet. Vi vandt fordi der var indlæg fra den og den, og fordiforsvaret stod godt, og fordi målmanden lavede nogle gode redninger. Fold successen udså det ikke kun er den, der scorede, der bliver dyrket. Det får også holdet til atspille bedre fordi alle får mere selvtillid.«
»Omvendt må man også sige det når holdet spillede elendigt, for det ved deudmærket godt. Sig, at det var en dårlig kamp og det var ærgerligt, men I gjorde detså godt I kunne, og det er ikke verdens ende. Det andet hold var måske simpelthen bedre,og det må vi acceptere. På den måde får børnene bearbejdet oplevelsen,« siger JohnAasted Halse.
»Trænere skal ikke være behandlere, men de har et alment menneskeligt ansvar, for dehar med børn at gøre. Og hvis ikke de griber ind på en lidt pædagogisk måde, går detud over nogle børn som ofte møder nederlag, og som vil betragte det som endnu etnederlag, hvis de bliver nødt til at melde sig ud af klubben på grund af mobning.«