Skovbakkenbasket

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Indmeldelse!

Hvordan bliver jeg egentlig medlem af Skovbakkenbasket og hvad betyder det...

Spørgsmål & svar...

Email Udskriv PDF
Her har vi samlet nogle af de spørgsmål som vi typisk bliver stillet.
 
  
Jeg vil gerne spille basket, hvordan kommer jeg i gang?
Under menuen Ungdomshold eller Seniorhold, finder du oplysning om de forskellige hold og niveau. Når du har fundet ud af hvilket hold du skal spille på, kan du klikke på holdet hvor du finder yderligere informationer om træningstider samt kontaktinformationer om trænerne. De første 3 uger er gratis prøveperiode.
Hvor foregår træningerne?
Alle træningerne foregår enten i Vejlby Risskov Centret VRC, Jellebakkeskolen eller Katrinebjergskolen , som ligger 15 minuters gang fra hinanden.
Hvordan ser en sæson typisk ud?
Træningen starter i august  måned, der er dog også mulighed for at træne i sommerferien hvis træneren vil det. Træningen slutter omkring maj/juni. Holdene indeles primært efter årgang men dette kan dog godt variere lidt. Det er ikke et krav at man skal starte til basket når sæsonen starter, du kan møde op og se om sporten er noget for dig hele året rundt.
Hvor lang er turneringsperioden?
Turneringen løber fra september/oktober til marts. Antallet af turneringskampe udgør sædvanligvis 10-18 kampe, her er halvdelen udekampe med transportbehov. Der udsendes løbende turneringsplaner med kamp tidspunkt, dato samt angivelse af spillested. Du finder yderligere information om turneringen på hjemmesiden.
Hallerne
Skal altid efterlades i pæn stand efter træning og kampe. Dette er naturligvis alles ansvar. Alt dommerbordsudstyr skal tilbage i dommerbordskasserne der låses ind i skabene.
Bolde
Skovbakken basket har for lang tid siden, besluttet at alle spillere skal anskaffe en bold selv.
Klubben har nogle få bolde, der Koster 300-500,- kr. stykket, og de skal placeres i den vogn der passer til boldens størrelse. Ønsker du brændende at sparke til en basketball, skal der stå "FODBOLD" på den!!
Uniformer
Uniformer er  medlemmernes ejendom. Uniformen skal købes gennem klubben, se mere under spillertøj. Husk derfor både den blå og den gule uniform når du skal spille kamp. Det er altid en god idé at vaske trøjerne med vrangen udad for at undgå unødig slid på trøjen og så trykket også længere.
Stævner
Det er muligt at melde holdet til stævner før, under og efter sæsonen. Skovbakken Basket betaler tilmeldingsgebyret for et par af stævnerne (Spørg den stævneansvarlige hvilke) , men spillerne skal selv betale overnatning og forplejning, og det gælder både for divisions, senior- og ungdomshold.
Information
I hallerne er der opslagstavler, hvor der sættes informationer op. Klubbens hjemmeside, http://www.skovbakkenbasket.dk/, er dog den primære informationskanal. VRC hallen har vi en opslagstavle på gangen nede ved hal 2. Det er altid en god idé og gå hen og se de seneste informationer på tavlerne inden man begynder sin træning eller kamp.
Tilskuere
Som ungdomsmedlem af Skovbakkenbasket kommer man gratis ind til alle Bakken Bears hjemmekampe i Atletion. Du kan, efter at have betalt dit kontongent, få udleveret adgangskort ved indgangen til en af Bakken Bears hjemmekampe. Hvis man endnu ikke er et så "kendt ansigt" er det altid en god idé at have sin kontingent-kvittering med de første par gange.
Officialsopgaver
Til alle kampe er der behov for hjælpere ud over de medlemmer som spiller kamp. For at man ikke behøver at tænke på andet end kampen. I ungdomsrækkerne prøver vi at køre efter princippet, at der ALTID skal siddes ved dommerbord, når man selv har en hjemmekamp. Træneren hjælper med at finde de 3 der skal sidde. I Bakken Bears elitekampe i Atletion har Skovbakken Basket forpligtelser i henhold til vores samarbejdsaftale. Det være sig fejedrenge, dommerbordofficials, dørmænd, bandeopsætning etc. Det vil du kunne læse mere om på hjemmesiden.
Landskampe og pokalfinaler mm
Vi forsøger altid at få medlemmer med ind og se eliteholdenes DM- og pokalfinaler, landskampe og andre interessante kampe, selv om de ikke foregår i VRC eller Atletion. Til kampe med vores egne elitehold(Bakken Bears), arrangeres oftest fælles bustransport, og det er som typisk til en meget favorabel pris. Vi er meget interesserede i, at flest mulige medlemmer tager med på turene, og det er en god måde at møde andre medlemmer på. Til landskampe er det er oftest muligt at få billetterne til reduceret pris, hvis man køber dem gennem klubben i forvejen. Der vil som regel altid være opslag på tavlerne i god tid inden en landskamp, kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Træningstider
Planlægges af bestyrelsen for at tilgodese alle hold bedst muligt. Det er et stort puslespil der skal gå op med trænere og spillere, og ind imellem er det nødvendigt at ændre træningstider for enkelte hold – også inde i sæsonen.
Hvordan er en basketballsæson?
En sæson går fra august til juni. Turneringerne begynder i slutningen af september/begyndelsen af oktober og afsluttes i marts/starten af april. Bestyrelsen tilmelder hold til turneringen allerede i slutningen af sommerferien, så det er vigtig, at klubben ved, hvem der spiller på holdene så tidligt som muligt. Hvert år er der også pokalturneringer, som klubbens hold også deltager aktivt i.
Kontingent
Kontingentet opkræves to gange årligt i august samt i januar. Betal venligst til tiden. Såfremt betalingsfristen for kontingentet ikke overholdes, pålægges der et rykkergebyr , der lægges oven i kontingentet. Kontingentet fastlægges hvert år på generalforsamlingen.
Prøvetræning
De første 3 træninger er gratis prøveperiode. Derefter skal man indmeldes. Det sker enten via en udleveret indmeldelsesblanket, eller via klubbens hjemmeside.
Udmeldelse altid skriftligt
Hvis man ikke vil fortsætte med at spille basketball i Skovbakken Basket skal man melde sig ud, for ikke at få en kontingentopkrævning i næste halvsæson. Udmeldelse kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, og udmeldelse skal altid ske skriftligt til klubbens bestyrelse. Når bestyrelsen modtager den skriftlige udmeldelse ser Skovbakken Basket efter, at der ikke skyldes noget i form af kontingenter, klubtøj mm.